Vigtig viden og læringsresourcer når du eller dit barn går til ridning

Til forældre:

Dansk Ride Forbunds e-læringskursus ”Hjælp! Mit barn er startet til ridning” henvender sig til dig, der er ny forælder i ridesporten og ikke har så meget viden om heste og ridning. Kurset giver dig den mest basale viden om hesten som dyr og håndteringen heraf, og klæder dig på til at kunne omgås og hjælpe dit barn med hesten i forbindelse med ridetimen.

E-læringskurset indeholder temaer så som sikkerhed og håndtering af heste og rideudstyr. Det består primært af videoer, der helt lavpraktisk viser, hvordan du håndterer hesten og udfører de opgaver, der kræves af forældre, når ens barn går til ridning. Derudover indeholder kurset nogle tests, så du kan teste din viden inden for de forskellige temaer.

Ved at tage kurset vil du blive bekendt med basale sikkerhedsmæssige procedurer i en rideklub samt blive klædt på til at hjælpe dit barn med hestene (klargøring, trækning, sikkerhedsudstyr).

Kurset er gratis og kan tages til enh via dette link


DRFs Ryttermærker

Ryttermærkeuddannelsen er Dansk Ride Forbunds sikkerheds- og grunduddannelse.

Ryttermærkerne består af tre niveauer: begynder, let øvet og øvet. I ryttermærkerne gennemgås en række praktiske færdigheder og teoretiske temaer, der gennem de tre niveauer gradvist udbygges og nuanceres i takt med elevens alder og træningsniveau. De tre niveauer giver basisviden, der klæder eleven på til at omgås, forstå og pleje heste både fra jorden og i ridningen på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Materiale til ryttermærkeundervisningen.


Sikkerhed

Se vores separate side om sikkerhed som rytter i ÆRR hér